onsdag den 26. december 2012

Jul i udlandet er bare noget andet

Nu skal der vist ske lidt herinde paa bloggen. I bund og grund er det jo nok et godt nok tegn, at vi ikke har faaet skrevet i lang tid. Vi har hygget os saadan. Men der er ogsaa kommet en hel del nye oplevelser til siden sidst, saa nu vil vi proeve at faa skrevet lidt ned.

Efter en lille god og oplevelsesrig maaneds tid hver for sig i hhv. Bolivia og Peru for Troels' vedkommende og Colombia for Mariannes vedkommende, moedtes vi den 19. december i kolonibyen Cartagena paa den caribiske kyst i Colombia. Det var soereme saftsuseme daelme dejligt at faa sin bedre halvdel tilbage igen! Det skulle fejres med bl.a. et bad i en muddervulkan:




Aarsagen til, at vi havde besluttet at moede paa kysten i Colombia var for at tage en fem dages sejltur fra Colombia til Panama henover julen. Sikke en laekker og anderledes maade at tilbringe juledagene paa. 
Den 22. december hoppede vi sammen med seks andre rejsende paa en catamaran. De foerste to dage var der kun hav og store boelger at se, saa langt oejet rakte. Efter den tur foeler man, at man er blevet ret soestaerk. De resterende tre dage sejlede vi rundt mellem San Blas oerne, som er et lille paradis bestaaende af knap 400 palme-oer udenfor Panamas kyst. Dagene gik med at spise laekkert friskfanget fisk og skalddyr, se delfiner, snorkle, besoege de lokale Kuna-stammefolk og danse rundt om en palme juleaften. Billederne taler vist for sig selv: 



Vores hjem i fem dage - altsaa catmaranen

De har venner kom et par gange og hilste paa

Kontrast: Cruise-skib med tyske pensionister versus Kuna-skib

Endelig fik vi mulighed for at afproeve vores nyindkoebte undervandskamara


Snorkeling bliver ikke meget bedre, naar man finder et gammelt skibsvrag

En sandmand med nissehus og vores nye rejsevenner inkl. os selv sender en julehilsen

Saa er julemaden i hus


GOD JUL







fredag den 21. december 2012

Colombia - en buschauffoer og en doed gris

En lille maanedstid blev det til i skoenne Colombia. Et land jeg var spaendt paa at rejse i, da det jo foerst for nyligt er blevet fjernet af udenrigsministeriets hjemmeside over lande, de fraraader at rejse til. Udover historier fra andre rejsende (som man jo stoeder paa i de fleste lande) og en episode, hvor to betjente koerte forbi paa motoorcykel - den ene betjent styrede motorcyklen og den anden sigtede med sin pistol efter en bil paa flugt - saa var Colombia helt igennem et skoent land. De lokale var meget venlige og utrolig glade for, at der endelig begynder at komme flere turister til det land, som de selv anser for det mest fantastiske land. Og det er af en grund. Det har saa meget at byde paa: flotte strande, smukke kolonibyer, bjerge, oerken, jungle og ikke mindst noget af det bedste kaffe, man kan forestille sig.

Hovedstaden Bogota har jeg skrevet lidt om i et tidligere indlaeg. Vil dog ogsaa lige vise et billede fra en saltkatedral, jeg besoegte et par timers koersel fra Bogota. Det er en tidligere saltmine, der er omdannet til en kaempemaessig katedral.


Efter Bogota tog jeg til kaffeomraadet naer byen Salento. Disse viste sig at blive mit absolut hoejdepunkt i Colombia. Ville bare lige tjekke det ud et par dage, men det endte med at blive en lille uges tid - man vil simpelthen bare ikke derfra igen.
Tog bl.a. paa en hike til denne smukke nationalpark, med disse finurlige fredet voks-palmer:



Jeg boede paa en bjergtop med smuk udsigt udenfor den lille, hyggelige by Salento, hvor nedenstaende billede er fra. Det er en tradition over hele Colombia hvert aar en bestemt weekend i december at fylde gaderne med stearinlys. Det skabte saadan en hyggelig stemning. 

Hovedaarsagen til at jeg tog til kaffeomraadet var selvfoelgelig at besoege en kaffefarm. Efter en to timers hike kom vi (jeg og et par piger, som vidste sig at blive mine rejsebuddies de naeste par uger) til den skoenneste lille oekologiske kaffefarm gemt blandt bananpalmer paa en bjergskraaning. Dette var udsigten fra farmens stue:


Den lille familie, som ejer stedet, var saa soed og en oplevelse i sig selv. For dem handlede det om at udleve deres passion for kaffe og at goere det paa den mest naturlige vis.
Vi blev vist rundt i den lille taette plantage, som bestaar af alle mulige slags planter og traeer og selvfoelgelig ogsaa kaffeplanter indimellem. OG sa gik vi ellers igennem hele processen med at plukke de roede baer, faa skraellen af og..

toerre og..


riste og..
brygge og..

DRIKKE :)

Billedet her viser en blandt mange smukke solnedgange udover kaffeomraadet

Fik langt om laenge loesrevet mig fra skoenne Salento og saa gik turen til Medellin: Colombias anden stoerste by, som er kendt for narkosmugleren Pablo Escobar, de vildelste julelys i december og for at vaeret stedet, hvor du altid kan finde en fest og danse salsa.

Der skal lige et billede med af pigerne Kerri og Gina, som som sagt endte med at blive mine rejsemakkere i et par uger. Her er vi havnet til stor reggeaton-koncert paa et af Medillins pladser.


Man har ikke vaeret i Meddellin uden at ha vaeret pa en Pablo Escobar-tur, saa det tog vi til den efterfoelgende dag. Det var en meget informativ tur; den mand var jo ekstrem og havde uhyggeligt meget magt! Desvaerre ingen billeder at vise fra turen (sandheden er at jeg havde for slemme toemrermaend til at tage billeder).


Tilgengaeld kommer der her et eksempel paa, at julen bestemt ikke gaar ubemarket forbi i Medellin. Tivolis julelys er ikke engang i naerheden af det.


I det nordlige Colombia paa den caribiske kyst ligger Tayrona national park med skoenne strande og hvad der dertil hoerer af smukke sol op- og nedgange. Det blev til en par dage der med trekking til otte forskellige betagende strande og overnatning i haengekoeje.

Godmorgen Colombia!


Naa ja, og titlen paa indlaegget - den kraever vist en forklaring:

Jeg er kommet paa en lille overfyldt minibus med en fartglad chauffoer - det er nu ret normalt. Men pludselig lyder der et ordentlig dunk og bussen bremser vildt op. Det viser sig, at vi har koert intet mindre en en kaempe gris ned. Bom! Saa er man paa vej.
Et par timer senere holder bussen ind paa en busstation. Med en tom mave og udsigt til endnu tre timer i bussen oejner jeg chancen for hurtigt at smutte ud og koebe lidt mad. Mindre end et par minutter senere vender jeg tilbage til bussen, som er.. VAEK! Koert med ALLE mine ting. Saa kom pulsen godtnok igang. Man ser mig panikke og loebe i cirkler og paa gebrokkent spansk at forklare, at min bus er koert og at jeg intet har nu. Dette scenarie naar at staa paa i fem minutter indtil jeg pludselig ser bussen komme tilbage ind paa busstationen. Allerede paa lang afstand kan jeg hoere buschaffoerens hoejlydte latter. Han var mildest talt graedefaerdig af grin. Hvilken lige i stituation rigtig daarlig joke!! Men der gik ikke langt tid, for frygten havde lagt sig og jeg ogsaa begyndte at grine med buschaffoeren..

Busturer i udlandet er som tidligere naevnt aldrig kedeligt!

onsdag den 5. december 2012

Alene paa farten

Saa mange indtryk allerede og mangler den dejlige Troels at dele tingene med, saa nu proever jeg at faelde lidt ned her.

Naar én vej bliver til to
Nej, nej, nej - at saette Troels paa en bus og se ham koere vaek uden mig virkede da absolut helt aldeles forkert. En ting er at tale om at rejse hver for sig et stykke tid, men en anden ting er at realisere det.Efter tre maaneder uafbrudt sammen er det naermest som at mangle en arm eller lignende.
Naar folk spoerger mig om fx., hvor lang tid, jeg er ude at rejse, saa svarer jeg med "vi". Saa kigger folk lidt underligt, da jeg jo bare er mig nu. Det har faktisk givet en del gode grin allerede.
Til jer der ikke ved det, saa har vi i lang tid talt om at dele os op, da Troels gerne vil til Bolivia, Peru og Equador, hvor jeg var for nogle aar siden. Tilgengaeld stod Colombia rigtig hoejt paa min liste, saa mens han turer rundt i de tre lande, kunne jeg jo passende kigge lidt naermere paa Colombia. Vores plan er at moedes igen til jul.

Farvel til smukke Chile
Naa, men efter at klumpen i maven og taarerne i oejenkrogen over at tage afsked med Troels har lagt sig, saa er det at vaere backpacker alene jo sjaeldent ensomt. Efter jeg havde sat Troels paa bussen i Santiago i Chile havde jeg et par hyggelige dage med folk fra mit hostel. Var blandt andet paa en fed guided tur rundt i byen, der var meget laererigt omkring Chiles historie. Med 17 aars diktatur saa taet paa tidsmaessigt er det en meget skraemmende og bevaegende perioede at faa indblik i. Det staar jo stadig helt klart for en hel del nulevende. Min sidste aften i Santiago endte i fest, saa med kun to timers soevn hoppede jeg paa et fly her til Colombia.

En spaendende flyvetur
Saa frem til at indhente lidt soevn paa den seks timers flyvetur, men noget at det fede ved at rejse er, at tingene aendrer sig hele tiden. For jeg endte med at sidde ved siden af en colombiansk kunstner med mange historier, visioner og kaerlighed for Colombia. Og saa floej tiden bogstaveligt talt afsted. Det var den perfekte appetiser til dette forunderlige land. Skal helt sikkert ud at have koebt noget litteratur, for det her land er godt nok interessant.

"Bogota is a high-crime city"
Det er vist sivet ind efterhaanden. Alle goer en opmaerksom paa det og alle har en historie at fortaelle. Og statistikkerne taler for sig selv. Isaer de lokale advarer en, for de vil saa gerne passe paa os turister. De er saa glade for, at turismen endelig vokser i deres land efter mange aar med saa daarligt ry. Saa os turister holder sammen og tager selvfoelgelig ekstra forbehold.
Naar det er sagt, saa er hovedstaden Bogota ogsaa saa meget andet end det. Har idag cyklet rundt med en guide, hvilket er den perfekte maade at opleve byen paa - og den vilde traffik ikke mindst. Anede slet ikke, hvor smuk byen er. Den har selvfoelgelig sine downsides, som vi blandt andet saa, daa vi cyklede igennem et meget trist forfalden omraade med aabenlys prostitution, som ioevrigt er lovligt. Det er heller ikke et sjaeldendt syn at se hjemloese og boern, der proever at klaere sig paa gaden. Men ellers er der store velbevarede gamle bydele med smukke bygninger, smalle gader og hyggelige torve. Der er ogsaa imponerende frugtmarkeder og store politiske grafittervaerker at finde. Byen ligger ligesom i en dal, dog stadig oppe i 2625 meters hoejde, og er derfor pyntet med bjergtoppe i baggrunden. Tror jeg tager en smut op paa en af bjergtoppene imorgen og tjekker byen ud oppefra.

Ahh, kaffe!
Endelig, langt om laenge er jeg kommet til noget af det, jeg har set ekstra meget frem til; colombiansk kaffe. Og det skuffer bestemt ikke! Dog skal man vide, hvor man gaar hen og koeber det, for det meste af den rigtige gode kaffe bliver eksporteret.
Har selvfoelgelig allerede vaeret forbi et risteri. Boennerne var lige til at spise som slik og kaffen tror jeg muligvis aldrig, jeg har smagt bedre eller koebt billigere. 5 kroner for den laekreste ekspresso!
Jeg tror, jeg er nyforelsket i et land :)

Haaber, du nyder skoenne Bolivia, Troels, og at I andre har det godt derhjemme!





lørdag den 1. december 2012

Der er saa meget sjov i Chile..


Paa soesygepiller igennem Chiles fjorde 
Os, syv turister, nogle lokale lastbilchauffoerer og en masse koer valgte at lade sig transportere paa den flotteste maade; paa en faerge igennem Chiles fjorde. Det blev til fire uforglemmelige dage i godt selskab, med smuk natur og med alt slags vejr. Saa havde vi snevejr, saa havde vi solskin, saa havde vi hagl, saa havde vi flotte solop- og solnedgange, saa var der saa hoeje boelger at alle tyede til kahytterne og flere maatte hilse paa ulrik. Saa drik vi roedvin, laeste boeger, delte historier og spillede kort med vores nye venner.
 

Kortspil og medsmuglet vin med vores nye rejsevenner

 Bare en ideel maade at rejse paa!


Naar der engang i fremtiden foelger dufte med de billeder, man tager, vil man her kunne lugte stanken fra de koer, vi havde med om bord. Det var et interssant touch til en ellers meget smuk solnedgang.


 Billedet taler vist for sig selv :) 
Hvis ikke: Troels har med stor begejstring spottet et eller andet derude paa havet med kikkerten midt i en omgang mate (en meget udbredt lokal drik, som vi her drikker fra det gule "krus")


45 minutters uafbrudt kaelkning
Efter fire dages faergetransport i nordlig retning fra sydchile havde vi faaet bevaeget os fra det koldere omraade kaldet Patagonien til det noget varmere omraade kaldet Lake District til byen Pucon. Vaek med skiundertoejet og frem med shorts, yes. Som navnet antyder er omraadet fyldt med floder og soeer med sorte strande fra lava. Indimellem soeerne er landskabet pyntet med snebeklaedte vulkantoppe. Vi besluttede os for at bestige en af disse. Det foregik ved, at vi blev koert til 1400 meters hoejde og besteg det resterende op til 2700 meter. Vejret var ikke ligefrem med os, saa det blev fem timer i meget haard blaesevejr. Vi startede 10 i gruppen og fire af os naaede til tops. Tanekte flere gange undervejs: "hvorfor var det lige vi ville det her?" og "har vi virkelig betalt penge for det her?" Men det var det hele vaerd, da vi enelig naaede til tops. Og helt uventet var der naermest vindstille paa toppen. Her stod vi ved krateret af sydamerikas anden mest aktive vulkan og saa, hvordan det roeg op af vulkanen med jaevne mellemrum. Udsigten herfra var selvfoelgende helt betagende, for her var kunne vi rigtig se alle de vulkaner og soeer, som udgoer omraadet. Men det var foerst nu, at det rigtige sjove skulle til at starte: nedstigningen paa kaelk. Vi foelte os som ti-aarige igen - det var helt fantastisk! 45 minutter og saa vi var tilbage ved start. Dagen afsluttede vi med afslapning og vin i nogle af de mange naturlige varme kilder, der ogsaa er i omraadet. Ahh!


 En tiltraengt pause undervejs paa vej til vulkanens top



En af de andre store aktiviter i omraadet er riverrafting. En aktivitet jeg var meget spaendt paa og som i den grad ikke skuffede. Rigtig sjovt! Det er det helt store histebid til et grin, der er kommet frem her.

Ellers boed opholdet her ogsaa paa en dag med trekking, hvor vi bl.a. hilste paa en af de helt store behaardede edderkopper - uha uha da da da! Da! Uha! Vi sparer jer for billedet :)


Kollektiv og gadekunst
Efter en tur med natbus ramte kystbyen Valparaiso. En meget charmerende by udgjort af en mase beboede bakker med sit helt eget praeg. Her emmer af kreativitet alle steder. En gaatur her bliver aldrig kedelig, for du faar altid oeje paa nyt grafitti eller nyt vaegkunst.

 Et lille udsnit af Valparaiso. Vi er ikke sikker paa, at alle huse og udbygninger her ville blive godkendt til beboelse derhjemme.

 Paa opdagelse i byen


Hov, saa kom man lige til at kigge ind i af en spraekke til en forfalden baggaard og saa det her


 BBQ med det kollektiv, vi boede i. Bemaek at det er en gammel haandvask, der genbruges som grill.