mandag den 15. april 2013

Ruten over vores otte måneders eventyr i latinamerika

Da vi startede vores rejse den 3/9 2012 var alt hvad vi havde: hinanden, vores rygsække og en flybillet til Rio de Janeiro. Otte måneder senere kan vi konludere, at ruten blev således:

SYDAMERIKA (september-december)
September: Brazilien, Argentina (Buenos Aires)
Oktober: Uruguay, Argentina (Patagonien)
November: Chile, Argentina (Mendoza)
December: Troels i Bolivia og Peru, Marianne i Colombia 



MELLEMAMERIKA (januar-april)
Januar: Panama, Costa Rica, Nicaragua
Februar: Belize, Guatemala
Marts: Mexico 
April: Cuba

FUN FACTS:



  • Over 40.000 km.
  • 90 busture
  • 58 hostels
  • 10 sofaer (couchsurfing)
  • 16 lande
  • 85 byer
  • 8500 videor og billeder
  • Utallige mængder kaffe og vin
  • Mange nye venner

ÉN STOR OPLEVELSE FOR LIVET!


søndag den 14. april 2013

Gamle biler, tændte cigarer og hummer på bordet!


Cuba skal opleves!

Forventninger var store, blandet og præget af andres erfaringer. Vi havde som mål fra starten af vores latinamerikarejse at komme til Cuba, da landet stod højt på begge vores ønskelister.

Når venner og bekendte efterfølgende har spurgt ind til Cuba, har jeg stort set altid sagt at Cuba skal opleves. Det er et svært land at forstå, og måske har vi ikke opnået en fuldstændig forståelse af landet, men vi har i hvert fald et godt billede af landet.

Vi startede med lidt modgang inden vi overhovedet kom til Cuba. Som Murphys lov siger, så går alt galt der kan gå galt, hvilket vi til en hvis udstrækning oplevede. Vores store rygsække var tjekket ind og vi skulle igennem kontrollen med håndbagagen, hvor min lommekniv bliver spottet af sikkerhedskontrollen. Valget var at smide den ud eller få tjekket den ind som ekstra baggage tilbage ved skranken. Lommekniven havde fulgt os hele vejen, og skulle efter min mening med det sidste stykke. Marianne synes måske det var fjollet, men vi fik pakket vores håndbagge om og tjekket Mariannes håndbagage ind ved skranken, hvorefter vi skulle igennem kontrollen igen. Tilbage ved sikkerhedskontrollen, kom vi i tanke om, at vores visum til Cuba, lå i Mariannes håndbagge, som vi netop lige havde tjekket ind!

Efter tredive minutters samtale med flypersonalet, måtte vi erkende vores visum var tabt, og da der ikke var tid til at lave nye fik vi lov til at flyve uden. Til vores store lettelse havde vi ikke de store problemer i Cuba, med at købe et nyt visum. Faktisk fandt vi ud af at det er billigere at købe i Cuba!

Der er rigtig mange historier fra Cuba, som vitterligt er et fantastisk land for alle aldersgrupper, men lige pt. må i spørge os. I stedet kan i nyde, grine eller græde over denne billedeserie.


Reparation af bil foregår selvfølgelig på stedet, selvom det er midten af et vejkryds!


Gadefodbold i Havana

Optog i Havana.

Et af de utallige billeder af revolutionens fader Fidel Castro

Solnedgang ved havnefronten i Havana

Revolutionspladsen i Havana

Tobaksplantager i Vinales

Marianne på hesteryg i den skønne natur.

Suger viden til mig.

Smager på varerne!

En tilfreds kunde efter besøg på tobaksplantage

Marianne smager sin første cigar fra Cuba!

Det blev en dele-cigar.

På toppen af en bakke tæt ved byen Baracoa

Fedt med musik på vej hjem fra vandretur. Her er det vores fantastisk guide Ricardo.

Marianne nyder lidt kokusmælk på vores regnfulde vandretur.

Ricardo kan alt!

Chichi, vores cubanske ven, henter kokusnødder

Ja - det skal i hvert fald bruges til smykker.

Et klassisk backpacker billede, hvor tøjet bliver vasket i håndvasken.

Hestetaxi!

Casa i byen Baracoa

Vores bil, med chauffør, for en dag. 

Sten har meldt sin ankomst og socialiserer med de lokale.

Cubanske øl på et mindre musiksted i Santiago De Cuba.

Så bliver der danset og øvet salsa!

Find en turist 

På vandretur efter Fidels hus i regnskoven

Vi fandt det!

Regnen kom forbi.

Vejret var fantastisk så vi fik rykket et bord udenfor.


Hummer på bordet.


Marianne "nyder" de Cubanske cigarer.

Amen det ser godt ud.

Solnedgang ved Bayamo

De hyggelige brostensbelagte gader i Trinidad.

Så er man tæt på svigerfar. Fodbad og øl efter gåtur!


Mindre marked i trinidad.

Trinidad, Cuba

Gæt en blomst!

En tilfreds Sten ved vandreturens mål.

På udkig efter sukkerrørsplantager.

I baren på et gammelt russisk tog i jagt på sukkerrørplantager.

Til baseball kamp med de lokale i Cienfuagos

Der er et eller andet over det her billede.

Sjov statue i Havana

Der er lidt mere gang i Cubanske kvinder

Det føles som om der er vetaran-træf hver dag i Cuba!

Havana Jazz Cafe

Indkøb af kunst

Sidste aften vi var samlet på Cuba.


Afslutningsvis vil jeg tale for at besøge Cuba inden for de næste 3-5 år, så det kan opleves i sin nuværende forfatning. Derudover vil jeg lige afkræfte et par myter om Cuba.

1) Myten om at der skal bestilles to dages ophold forud for indrejse.
- By skal opgives, men ikke mere!

2) Myten om at turister ikke kan benytte lokalpenge.
- I banker ved visning af pas kan der veksles om til lokalpenge, samt ved butikker navngivet 'cadeca'.

3) Myten om at indrejsende skal på forhånd have visum, for at komme ind i landet.
- Kan købes i lufthavnen til godt $20 (vi betalte med mexikanske pesos).
- Forbehold: Flyselskabet kan muligvis kræve det på forhånd.