torsdag den 21. februar 2013

Snyd ikke dig selv for Belize!


Det var rigtig tæt på at vi smuttede forbi Belize og havde taget direkte til Mexico fra Guatemala. Hovedsaglig fordi vi havde hørt det skulle være et dyrt land at rejse i og derudover fordi det mest var i min interesse at dykke ned på 40 meter i det berømte blå hul. Godt jeg i hvert fald var stædig med denne beslutning, for Belize viste sig at være et uforglemmeligt land at besøge. 

Efter at have rejst igennem spansktalende lande de sidste fem måneder forekom det os underligt at være i et land hvor moderssproget er engelsk. At Belize er en gammel engelsk koloni giver sig hurtigt udtryk i de pengesedler de har, da Dronning Elisabeth kan ses på dem alle. Deres engelske kalder de selv for "broken english". Dog synes jeg da lyder fantastisk da der er tydelige spor fra Jamaica.

 Da vi først ankom til Caye Caulker havde vi allerede fået lidt information om hvor venner Tom og Polly var, som var ankommet et par dage før os. Deres vælg og hostel var dog over vores prisleje og derfor tog vi med 'Madfish', en lokal vi havde mødt i båden på vej deroverhen til hans anbefalinger af hostel. Og ja han kaldte sig selv 'Madfish' og levede af at sælge sjov tobak til turister. Dog lovede han vist lidt mere end han kunne holde og den lejlighed han endte med at vise os var endnu dyrere end Tom og Pollys hostel. I stedet fandt vi et ja lad os kalde det skur på stranden til billige penge og så fulgte der husdyr med i form af leguaner. 
Vi skulle lige vende os til leguanerne og det karaktertræk, at jo større de er jo mere ligeglade er de med jeg prøve at skræmme dem væk. Ganske fornøjeligt faktisk! Til min store overraskelse endte Marianne med at blive helt fortrolig med leguanerne.

Et andet par vi tilbragte tid med på Caye Caulker var danskerne Ida og Jeppe. Et par vi havde mødt i Lanquin og Flores i Guatemala. Historier om vores dyk og hvorfor det var så svært at komme til 'the blue hole' må i få hvis i husker at spørge os personligt, ellers vil jeg lade nedenstående billede viser lidt af Belize! 

Nyder lidt kaffe med Jeppe, Ida og Marianne



Det blå hul!!! (Billedet er tager fra luften)

Første billede af en haj!

Fisk!

Vores husleguan Priscilla, navngivet af vores udlejer på det tidspunkt! 

Afslapning i vandet!

Jessy - Livsglad og åben person der hilste på os på gaden, hvorefter vi delte en kande kaffe og talte om at rejse. 

Peliganen venter tålmodigt i baggrunden på "rester".


Indre ro - under vandet.



Solnedgang fra 'The Spilt'

Farvel Caye Caulker og farvel leguan-husdyr.



PS: En ligge historie, som kun sker for rigtige backpackers!

DA vi skulleve videre fra ø'en Caye Caulker til Tulum, Mexico havde vi to valgmuligheder. 
1) Tage den dyre båd til Chechumel ved grænsen imellem Belize og Mexico og bus derfra videre til Tulum ca. 6 timer
2) Tagen en anden båd mod Belize City, herfra bus til Chechumal og videre igen med bus til Tulum ca. 9 timer.
Da vi kunne spare 30-35$ pr. person og vi havde tiden valgte vi den længere tur. Dog var vi så uheldige at båden løb tør for brændstof og vi skulle vente på en ny båd og efterfølgende gik den bus vi skulle med i stykker ude på turen. Her sender busselskabet ikke en nu men i stedet må man hoppe på plads i de ellers overfyldte busser. Det endte med at tage 14 timer at kommer til Tulum - sikke en dejlig dag!



mandag den 18. februar 2013

Fantastiske Guatemala


Guatemala, Guatemala - sikke du charmerede os med dine ca. 40% farverige indfoedte, 23 forskellige sprog, hjertevarme folk og flotte natur. Men du gjorde ogsaa indtryk med de naesten 60%, der lever i alvorlig fattigdom, med de tydelige korruptionsproblemer og med de mange store vaaben, vi oplevede. Vi sender dig ogsaa en hilsen fra vores pengepung, som fandt dig meget mild. Og fra vores bagender, som fandt dine bussser og veje knap saa milde.
Men TAK for alt ialt tre skoenne uger!

Smukke koloni-efterladenskaber
Foerst tilbragte vi en uge i smukke, hyggelige, kulturrige, UNESCO-fredet Antigua, som bestaar af velbevarede bygninger fra kolonitiden. Uden tvivl den flotteste koloniby, vi har vaeret i ud af de mange kolonibyer, vi efterhaanden har rejst igennem. Og muligvis bedst af alt; mange caféer med rigtig god lokal kaffe.
De foelgende billeder viser et udpluk af, hvad Antigua boed paa for os:

En af de mange gamle kirker der er rundt omkring i byen

En Maya-familie paa job

Det er aldrig kedeligt at gaa rundt i Antiguas gader :)
Her et close-up af det store springvand paa hovedtorvet

Guatemala giver Nicuragua kamp til stregen hvad vulkaner angaar. Her ses en af de mange vulkaner ved solnedgang fra en tagtaresse.

En af dagene besluttede vi os for at tjekke den naerliggende Pacaya-vulkan ud. Den var ret cool med lavasten saa langt oejet rakte. Havde vi kommet et par aar tidlige, havde der vaeret flydende lava at se!!:

Og bedst af alt; vi stegte boeffer paa vulkanen. Bedre naturlig grill finder man ikke!


Lykken er at gaa paa det lokale frugt- og groentmarked og udforske nye frugter


Os og vores "rent me"-scooter klar til at udforske omraadet omkring Antigua.

Vi kom bl.a. forbi en makadamianoedde farm og laerte om processen fra jord til bord saa at sige.
(Haandmodel: Marianne Rahbaek)

Og vi smagte lidt paa sagerne. Her faar vi pandekager med makadamiasmoer - virkelig laekkert!


Troels mente, at det var ved at vaere tid til at se lidt lokalt forbold igen. Saa det fik han baade jeg og Tom og Polly (britisk par som vi efterhaanden har rejst med on and off i to maaneder) overtalt til at tage med til. Det var saa foerst til selve kampen, at han fortalte os, at det var et 2. divisionshold han havde slaebt os med ind at se! Det var ingen koen kamp. Naa, men vi kunne jo ligesaa bakke om om det lokale Antigua-hold,  naar vi nu var der:
Saadan ser et foldboldholds bus ud i Guatemala.


Tom og Troels tog en dag paa mountainbiketur med to lokale guides:
En glad eller traet mountainbiker



Mig og mine latinos :)
Det har ikke vaeret saa nemt at finde nogen at couchsurfe hos siden vi kom til centralamerika. Men i Antigua fandt vi Jonathan (til venstre), som vi tilbragte fire fede dage hos. Vi moedte en hel del af hans venner, som alle har vaeret med til at give os en bedre forstaaelse for Guatemala og dets problematikker. Det var super fedt at opleve, hvor mange ambitioner, de havde for deres elskede land.

 Som en tak til Jonathan for at have os boende inviterede vi ham ud paa den enste restaurant, vi har set paa vores rejse, hvor de reklamerer med dansk smoerrebroed - omtalt som "Open-faced Danish-style sandwiches". Det var ikke en 100% autentisk oplevelse, men noget i retning deraf.

Troels i leggins og Marianne bukseloes!
Vi brugte en dag paa at tage til Guatemala City, som ligger en lille times tid fra Guatemala City. Mest af alt fordi vi skulle omkring den cubanske ambassade for at inkassere to stk. visum til Cuba. Men vi benyttede ogsaa lejligheden til at tjekke den noget sa negativt omtalte hovedstad ud. Hold da op, vi saa mange vaaben. Paa hver eneste bybus er der betjente med vaaben og foran mange bygninger. Det skulle vaere med til at skabe sikkerhed, men alle de vaaben havde omvendt effekt paa os. Guatemale City er en af de faa byer, hvor vi foelte os utrygge og synes, det mest af alt var rart og lettende at forlade den igen. Det naeste billede er fra gaagaden, hvor vi pludslig spottede vaaben oppe paa taget af en bygning - de to maend i uniformer fremstod naermest som lejesoldater, naar man stod nede paa gaden og kiggede op:

 
Central Park i Guatemala City med en lille biks, der lever af at saelge fulglefoder, saa man kan fodre de mange duer 

 Troels ifoert mine leggins og med sin jakke bundet rundt om som en slags nederdel, saa kan kunne blive tilladt adgang pa den cubanske ambassade, som aabenbart ikke accepterer shorts. Det var et godt grin :) Havde svaert ved at vurdere, hvad der var mest komisk; mig efterladt bukseloes paa gaden i Guatemala City eller Troels ifoert mine leggins for at blive tilladt adgang paa den cubanske ambassade?


Og gaa og gaa og gaa..
Efter en god uge i Antigua var det til tid at tage videre. Vi rejste til Quetzaltenango, hvorfra vi begav os ud paa en tre dages trekkingtur i hoejlandet over bjerge og gennem landsbyer med endestation i San Pedro ved soeen Atitlan. 45 km. ialt. Her kommer et udpluk af billeder:

Den dybe revne, der ses her, er fra et jordskaelv

Nej, det er ikke en pizzaovn. Det er blevet badetid inden sengetid og det foregaar i denne maya-sauna. Men sveder simpelthen skidtet af og bruger spande med vand til at skylde sig med. 

Saa laves der morgenmad inden endnu en dag med 20 km. vandring

Pause for at nyde udsigten

Mayaerne er meget glade for majs, som en stor del af deres indkomst ogsaa bygger paa. Saa vi kom igennem en hel del majsmarker.

Vi overnattede hos en lokalfamilie, som lige fik samlet boern og boerneboern til at optraede med lidt traditionelt musik og dans. Det maa siges, at de var bedre til at vaere soede end at synge :)

Paa sidste dagen stod vi op kl. fire for at vandre et sidste lille stykke til et godt sted at nyde solopgang og for foerste gang se det, vi hande gaaet imod de sidste par dage; soeen Atitlan.
Her er natten saasmaat ved at ende:

Solens foerste straaler rammer os

Og her - endeligt, langt om laenge - soeen Atitlan. Paa ingen maade en skuffende udsigt solen skabte for os.

Tak til hele vandreflokken for nogle fede, haarde og sjove dage.

Hov, her har lige sneget sig endnu et billede med af den betagende soe. Den er omringet af flere vulkaner.


Dybe og hoeje oplevelser
Vi blev en uges tid ved soen, hvor vi boede det meste af tiden i hippie-byen San Marcus. Det er et omraade hvor mange tager til fra hele verden for at udfolde sin spirituelle side med fx. fullmoon-kurser, meditationskurser, stilhedskurser osv. Selve byen bestaar af en masse og ingen biler og ligger helt ned til soeen, saa det var et super hyggeligt sted. Vi begav os ud i meditation, yoga og mest alternativt af alt; chokolade ceremoni med en sherman. Kort fortalt drikker man en staerk kakaodrik, som skulle aabne en mere op. Herefter stod den paa fire timers meditation/aandelig vejledning/debat i en gruppe. Det er faktisk utroligt svaert at forklare - kan godt hoere, det lyder lidt skoert. Men for os endte det med at blive en meget speciel og anderledes oplevelse.

Ovenpaa saaden nogle dybe oplevelse kastede vi os ud i noget hoejere oplevelse; paragliding. Her goeres med nervoesitet i maven klar til take-off:

Jeg flyver!!

Paragliding: tjek!



Det blev ogsaa til en dag i naerliggende (dvs. 2 timer vaek - det er lidt andre stoerrelsesforhold her) Chichitenango, hvor centralamerikas stoerste marked er:


Kalksten og grotter
En lang dags koeretur og vi kom frem til smukke Semuc Champey, som ser saadan ud oppefra:
Kalksten som naturligt danner en masse laekre pools

Her har vi leget lidt med at tage billeder halvt over og halvt under vandet i en af de mange pools

I naerheden kan man udforske nogle grotter, som jeg her er paa vej ned i:
Med stearinlys fandt vi vej gennem moerket og vandet

Dette billede er fra en anden grotte fyldt med flagermus, som er paa vej ud ved moerkets frembrud

Flagermus og Troels i naerkontatkt

En af de mange edderkopper, vi efterhaanden er stoedt paa.
Aftenen forinden havde en tarantel faaet alle gaesterne paa vores hostel inkl. os selv til at springe op paa borde og stole - uh ha.


Endnu et betagende moede med fortiden
Endnu en dags transport vaek og vi havnede i det nordlige Guatemala ved et af de helt store Maya-ruiner: Tikal. Vi stod ekstra tidligt op for at komme frem inden solopgang. Efter en halv times gang igennem den moerke jungle havde vi fundet til tops paa et af de store templer. Inden laenge begynder aberne at vaagne og broele i vilden sky. Derefter var de fuglenes tur. Der vi gang i junglen!

Og saa kom daglyset, saa vi kunne udforske det imponerende omraade. Hvor De Maya-ruiner ved havde set ved Copan i Honduras var mere kreative i form af mange graveringer var Tikal mere stort og overvaeldende med alle sine templer og pyramider.



Efter en god og spaendende formiddag ved Tikal, slappede vi af ved og dyppede de oemme foedder i en soe sammen med Polly og Tom:


Det var nok det laengte blogindlaeg, men alligevel kun et udpluk af Guatemala :)