torsdag den 21. februar 2013

Snyd ikke dig selv for Belize!


Det var rigtig tæt på at vi smuttede forbi Belize og havde taget direkte til Mexico fra Guatemala. Hovedsaglig fordi vi havde hørt det skulle være et dyrt land at rejse i og derudover fordi det mest var i min interesse at dykke ned på 40 meter i det berømte blå hul. Godt jeg i hvert fald var stædig med denne beslutning, for Belize viste sig at være et uforglemmeligt land at besøge. 

Efter at have rejst igennem spansktalende lande de sidste fem måneder forekom det os underligt at være i et land hvor moderssproget er engelsk. At Belize er en gammel engelsk koloni giver sig hurtigt udtryk i de pengesedler de har, da Dronning Elisabeth kan ses på dem alle. Deres engelske kalder de selv for "broken english". Dog synes jeg da lyder fantastisk da der er tydelige spor fra Jamaica.

 Da vi først ankom til Caye Caulker havde vi allerede fået lidt information om hvor venner Tom og Polly var, som var ankommet et par dage før os. Deres vælg og hostel var dog over vores prisleje og derfor tog vi med 'Madfish', en lokal vi havde mødt i båden på vej deroverhen til hans anbefalinger af hostel. Og ja han kaldte sig selv 'Madfish' og levede af at sælge sjov tobak til turister. Dog lovede han vist lidt mere end han kunne holde og den lejlighed han endte med at vise os var endnu dyrere end Tom og Pollys hostel. I stedet fandt vi et ja lad os kalde det skur på stranden til billige penge og så fulgte der husdyr med i form af leguaner. 
Vi skulle lige vende os til leguanerne og det karaktertræk, at jo større de er jo mere ligeglade er de med jeg prøve at skræmme dem væk. Ganske fornøjeligt faktisk! Til min store overraskelse endte Marianne med at blive helt fortrolig med leguanerne.

Et andet par vi tilbragte tid med på Caye Caulker var danskerne Ida og Jeppe. Et par vi havde mødt i Lanquin og Flores i Guatemala. Historier om vores dyk og hvorfor det var så svært at komme til 'the blue hole' må i få hvis i husker at spørge os personligt, ellers vil jeg lade nedenstående billede viser lidt af Belize! 

Nyder lidt kaffe med Jeppe, Ida og Marianne



Det blå hul!!! (Billedet er tager fra luften)

Første billede af en haj!

Fisk!

Vores husleguan Priscilla, navngivet af vores udlejer på det tidspunkt! 

Afslapning i vandet!

Jessy - Livsglad og åben person der hilste på os på gaden, hvorefter vi delte en kande kaffe og talte om at rejse. 

Peliganen venter tålmodigt i baggrunden på "rester".


Indre ro - under vandet.



Solnedgang fra 'The Spilt'

Farvel Caye Caulker og farvel leguan-husdyr.



PS: En ligge historie, som kun sker for rigtige backpackers!

DA vi skulleve videre fra ø'en Caye Caulker til Tulum, Mexico havde vi to valgmuligheder. 
1) Tage den dyre båd til Chechumel ved grænsen imellem Belize og Mexico og bus derfra videre til Tulum ca. 6 timer
2) Tagen en anden båd mod Belize City, herfra bus til Chechumal og videre igen med bus til Tulum ca. 9 timer.
Da vi kunne spare 30-35$ pr. person og vi havde tiden valgte vi den længere tur. Dog var vi så uheldige at båden løb tør for brændstof og vi skulle vente på en ny båd og efterfølgende gik den bus vi skulle med i stykker ude på turen. Her sender busselskabet ikke en nu men i stedet må man hoppe på plads i de ellers overfyldte busser. Det endte med at tage 14 timer at kommer til Tulum - sikke en dejlig dag!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar