Rejseblog fra latinamerika '12-13: Honduras - dykning og moede med fortiden

Honduras er absolut det land allerflest rejsende har omtalt som farligt pga. bandeproblemer. Saa vi fulgte raadene og holdte os til de turistede steder; oen Utila og ruinerne omkring byen Coban. Saa det blev til en uges tid i Honduras.

Vores foesrte moede med Honduras blev dog lige kort hovedstaden Tegucigalpa, hvor vi skulle skifte bus. Allerede her blev rygterne lidt bekraeftet i og med at alle butikker (selv smaa kiosker) havde gitter over det hele. Dvs. at man kunne ik gaa rundt inde i butikkerne, men maatte staa uden paa gaden og sige, hvad man ville have inde fra butikken og saa blev det ellers rakt ud mellem tremmerne.

En morgen hvor vi ventede paa en busstastion gav jeg mig til at taelle, hvor mange vaaben, der lige umiddelbart var at se. Uden at anstrenge mig saerligt meget fik jeg hurtigt oeje paa syv pistoler baaret af baade militaerpersoner og civile. Selv nogle af de ansatte ved det busselskab vi skulle med bar vaaben.

At opleve et land i saadan en tilstand gjorde bestemt indtryk. Efter en samtale med en lokal laerte vi, at saadan ser situationen heldigvis ikke ud over hele Honduras, men at det helt sikkert er et stort problem og at der er omraader af Honduras, hun aldrig bevaerger sig i, netop af sikkerhedsmaessige grunde.

Naa, men en uges tid i et land er jo langt fra nok til at laere landet at kende. Saa det var bare lige lidt kort om hvordan Honduras gjorde indtryk.

Oeen Utila i Honduras er kendt for at vaere blandt de billigeste steder i verden at tage dykkerundervisning. Saa jeg benyttede muligheden til at opgradere mit dykkercertifikat til et "Advanged Open Water Diver." Det indebar lidt undervisning og syv dyk ialt. Ved samme dykkerklub tog Troels, som allerede har "Advanged," fem dyk, hvilket fungerede godt, da vi kunne tage dykkene sammen samtidigt med, at jeg fik undervisning.

Det endte med at blive tre dage, hvor jeg fik flyttet nogle graenser, bl.a. med et dybde dyk paa 30 meter ned til et skibsvrag, hvilket vi er paa vej ud til med spaending i maven paa nedestaaende billede:

Noget endnu mere graenseoverskridende for mit vedkommende var vores natdyk. Det tog sin tid at hoppe i det store kaempe uhyggeligr moerke hav. At komme i var klart de vaerste, derefter var det en speciel oplevelse at opleve undervandsverdenen om natten, hvor der er andre dyr at se. Lige pludselig bestod verdenen kun at det lygten oplyste.

Gennemfoert natdyk: tjek!

De naeste mange billede viser et udpluk af, hvad vores dyk ellers boed paa

Bobler kan vaere saa betagende

Troels naerstuderer revet

Efter saa mange fede dyk, saa er man en glad dykker

Nogle af de sydligste ruiner fra den store Maya-emperie er at se i Copan i det nordlige Honduras. Det var det mere kreative sted - eller som vores guide sagde "datidens Paris". Det goer praecis disse ruiner ekstra interessante at se, da der, ift. mange af de andre Maya-ruiner, er mange flere stenskulpturer med graveringer at se i Copan, som i over 1000 aar har ligget oede hen inde i en jungle.

Det er kun en meget lille procent del af ruiner, der er udgravet. Langt de fleste ligger stadig gemt under bakker og traer, som har vokset ovenpaa med tiden. Noget der for os var lidt uforstaaeligt, for det kunne sagtens blive en endnu stoerre turiststtraktion, hvis landet investerede mere i at udforske og udgrave omraadet. Men ifoelge vores guide er der ikke udsigter til det og han saa isaer korruptionen som en stor hindring. For hvis der endelig kommer nogle donationer til at udgrave, saa er der ingen garanti for, at penge rent faktisk bliver brugt paa det.

Her er de (og vi) saa. Det er svaert at forestille dig, men dengang var alle bygninger farvede og der var ingen traer eller graes. Der er rigtig meget mystik omkring ruinerne, for ingen ved rigtig noget, saa histoierne bygger paa aerkaeologers fund og spekulationer.