Kaffe, ceviche og en kanal

Saa blev det vores tur til at moede centralamerika. Foerste land; Panama. Et land vi ikke vidste meget om paa forhaand udover noget med en stor kanal. Den tog vi ud at tjekke, da vi ankom til Panama City. Ret fascinerende at se de her kaempe containerskibe, som blive haevet og saenket. I forbindelse med kanalen er der et museum, som vi ogsaa lige tog et kig paa. Det er meget tydeligt, at kanalen er Panamas stolthed. Men skulle i den grad laese mellem linierne for at forstaa, hvor mange mennekseliv denne kanal har kostet. Det er som om den del bare er fortraengt og slettet i historien. For som de skriver, saa kom arbejdsivrige folk langt vejs fra. Folk som oenskede at bidrage med deres arbejdskraft til dette projekt. Bom bom.. man kan studse lidt over om slaverne ogsaa havde det syn paa det. Et besoeg ved kanalen maa siges at vaere lidt af en fascinerende og bizar oplevelse paa samme tid. Muligvis ogsaa en anelse hjemligt; Maersk var staerkt repraesenteret.

En pengemaskine i aktion! 

Bonusinfo: et gennemsnitlig fragtskib betaler 30.000$ for et krydse sluserne paa panamakanalen. Stoerste beloeb betalt er 300.000$ for et krydstogtskib og midste beloeb er 1.6$ for en person, der svoemmede igennem. Der betales altsaa efter vaegt.

Det tyder paa at gamle amerikanske skolebusser sendes til Panama og tilsaettes en omgang spraymaling, lys samt et ordentligt musianlaeg. Ihvertfald er bybilledet i Panama City praeget disse saakaldt "Red Devils". De er fyldt med kunst, koerer staerk og daarligt, viser musikvideoer og spiller saa hoejt musik, at bass'en kan maerkes i hele bussen. Det faar de Koebenhavnske busser til at fremstaa stok konservative.

Lykken er at gaa paa fiskemarkedet og faa dette til 2$. Det er ikke en is, nej. Det er super frisk ceviche (raa fisk). 

I Panama City gik vi paa jagt efter en god kop kaffe. Inden vi saa os om, stod jeg og lavede en cappocino til ejeren af den her fantastiske cafe. Han blev saa begejstret over, at jeg havde barista-erfaring og insisterede paa, at jeg kom bag disken og lavede kaffe til ham. Sikke en passioneret mand. Det viste sig, at han ejer en kaffefarm i Boquete i det nordlige Panama og at han leverer kaffe til ingen mindre end "Coffee Collective" derhjemme i Danmark. Saa da han inviterede os til sin kaffefarm toevede vi ikke et oejeblik. Et par dage efter var vi paa vej med bussen mod Boquete. Saa hurtigt kan ens rejse tage en ny retning.

Efter nogle dage i kogende Panama City var det naesten en befrielse at komme op i de kaaligere highlands. Et rigtig skoent omraade, som havde en masse at byde paa. Saa vi endte med at tilbringe en uges tid og nytaarsaften her.

 Billedet nedenfor er af nogle af de ansatte fra kaffefarmen, vi var ude at besoege. Pigernes alder kan diskuteres ift. at de arbejder, men soede var de ihvertfald.

At rejse handler ogsaa til tider om at overskride graenser, hvilket jeg er i fuld faerd med her - ioevrigt paa nytaarsaftens dag: 

Her er det Troels, der er igang med at klatre op ad klippeformationen. Der var cirka 20 meter op, hvilket vil sige laaangt ned. Det var en rigtig fed oplevelse, som fik andrenalinen igang.

Dagene i Boquete gik ogsaa med en jungle-hike og at bade i varme kilder og koelige floder.

Nytaarsaften tilbragte vi paa vores hostel, hvor alle tog hver sin ret med. Det blev til ordentlig international buffet - super hyggeligt.

Godt nytar :)