lørdag den 15. september 2012

Paraty - lugt og forurenet vand?

Efter vores oeophold tog vi tilbage til fastlandet og fortsatte med en kort bustur til en mindre og stilfaerdig kystby 'Paraty'. Vi havde paa det tidspunkt moedt at slovenst par som ligeledes skulle finde et hostel i byen. En sjov episode opstod, da vi ved busstationen blev moedt af to uafhaengige hostelansatte fra forskellige hostels, som proevede at faa os med til deres givne hostel. Den foerste, som var tilknyttet et hostel i centrum, fortalte at vi ikke skulle vaelge de andre hostels ved stranden, da det skulle vaere umuligt at bade og der skulle vaere en lugt fra stranden. Imens vi diskuterere dette, blev vi moedt af en anden, som var tilknyttet et hostel ved stranden. Han fortalte at vi skulle vaelge hans hostel, da dem i centrum havde problemer med daarlig lugt grundet forurenet vand. :)

Vi endte med 'Paraty Beach Hostel' som navnet antyder er ved stranden. Den ansatte der fik os overtalt hed 'Gus' og var ogsaa ejer af stedet. Han fik os med argumentet "When you are in Brazi, you have to stay by the beach".

Resten af dagen blev brugt paa at se byen, hvor centrum er bilfri og meget idyllisk. Gaderne er belagt med store brosten, husene er farverige og mentaliteten i byen goer det umuligt at stresse. Vi var i  byen tre dage og vi har lidt fortrudt vi ikke blev der langere. Det er en by som vi klart vil anbefale.
Hoejdepunktet paa de tre dage var en heldags baadtur vi tog sammen med et hollandsk par, Ronald og Madelaine, fra vores hostel i Paraty, som vi ogsaa havde moedt paa Llha Grande. Her overvejde vi lidt om de havde fuldt efter os :) Paa baadturen gjorde vi stop paa tre strande og en oe, med mulighed for at bade/snorkle.

En lille sjov historie som vi stadig fortaeller og griner af, er fra 2. aften paa Paraty beach Hostel, her sidder vi sammen med det slovenske par, det hollandske par, os og saa ejeren Gus. Vi havde grillet og har faaet de foerste 4-5 Caipirinha (fantastisk Brasiliensk drink, som nok skal blive kendt i Koenbenhavn naar vi kommer tilbage), hvor jeg er ved at fortaelle om at vi senere paa turen skal til Petagonien (et omraade i sydargentina), hvortil Gus udbryder "Petagonia, it's so beautiful, that you want to make babies there, you should make babies there" til stor fornoejelse for selskabet. Efter tre dage i Paraty sagde vi farvel og hoppede paa en 6 timers natbus til Sao Paulo.

// Troels

PS: Det skal lige naevnes at det ikke lugtede ved stranden. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar